Member-only story
Fra Første Kys til Sidste Svinestreg
denne grønne Jord; hver blev budt det Bedste; ingen tørstig Næste :, sad og hængte ,: ved et duget Bord. :, Ingen Skaaler ,: voldte da Besvær, ej hin dumme Lære: „Jeg skal ha’ den Ære — “ :, Nej, til Bunden ,: drak man ud — som her! 1907. Noter. 254 DET FØRSTE KYS. (Joh. L. Runeberg.) I Sølverskyens Kant sad Aftenstjernen, fra Lundens Skumring spurgte hende Ternen: Sig, Aftenstjerne, hvad i Himlen tænkes naar første søde Kys den Elskte skjænkes, og Himlens rene Datter hørtes svare: Til Jorden titter Lysets Engleskare og ser afspejlet deres egne Glæder, blot Døden vender Øjet bort — og græder. 1890. DE FANGNE. (Joh. L. Runeberg.) P aa den røde Elvebund fiskede en Yngling Perler, fandt en Perle, blaa som Himlen, og saa rund som Himlens Stjerne. Men en Pige laa i Perlen, og hun bad en Bøn og sagde: „Offer dog din Perle, Yngling, bryd mit Fængsel, lad mig fare, et taknemligt Blik i Stedet jeg dig for min Frihed skjænker.“ „Nej ved Gud, min søde Pige, Perlen er dog altfor kostbar; bær med Taalmod du din Lænke, mange bærer én langt værre.“ — Sønderbrød hun sagte Skallen, Morgenrøden lig i Skjønhed 255 skjød hun op ved Guttens Side, gyldne Lokker dulgte Panden, Rosenblod i Kinden gløded. — Stum i hendes Skjønhed fanget stod i trende Timer Gutten. Da den tredie var omme, bad han tyst en Bøn og sagde: „Offer dog din Skjønhed, Pige, bryd mit Fængsel, lad mig fare, og dig en taknemlig Taare vil jeg for min Frihed…
